Alkoholabstinenser er de fysiske og psykiske symptomer, der opstår når en person med alkoholafhængighed stopper med at drikke. Disse kan variere fra milde symptomer som hjertebanken, svedeture og rysten på hænderne til mere alvorlige tilstande, der kræver akut lægehjælp. Personer med regelmæssigt og stort alkoholforbrug kan opleve abstinenser allerede 6-8 timer efter sidste indtag, og symptomerne kan vare fra få dage til flere uger afhængigt af afhængighedens sværhedsgrad.
Ved mistanke om alkoholabstinenser er det vigtigt at søge professionel hjælp. Almindelige abstinenser som hjertebanken, svedeture og søvnproblemer kræver kontakt til egen læge, mens alvorligere symptomer som kramper eller delirium tremens kan være livstruende og kræver akut behandling. Abstinenssymptomer er kroppens måde at reagere på, når den pludselig ikke får det alkohol, den er blevet vant til.
Vigtige pointer
- Alkoholabstinenser kan variere fra milde symptomer som indre uro og rysten til alvorlige tilstande der kræver akut medicinsk behandling.
- Ved tegn på abstinenser bør man kontakte læge eller vagtlæge, da korrekt behandling kan forebygge komplikationer.
- Langvarig alkoholafhængighed påvirker både fysisk og psykisk sundhed, men med rette støtte og behandling er det muligt at komme ud af afhængigheden.
Hvad er Alkoholafhængighed
Alkoholafhængighed er en alvorlig tilstand, der påvirker både den fysiske og psykiske sundhed. Den udvikler sig gradvist fra almindeligt forbrug til et problematisk forhold til alkohol.
Definition af Afhængighed
Alkoholafhængighed er karakteriseret ved et ukontrollabelt behov for at drikke alkohol trods negative konsekvenser. Personer med alkoholafhængighed oplever typisk abstinenssymptomer, når de forsøger at stoppe eller reducere deres forbrug.
Disse abstinenssymptomer kan være både fysiske og psykiske og opstår, når kroppen ikke får tilført det rusmiddel, den har vænnet sig til. Symptomerne kan omfatte:
- Rysten og skælven
- Kvalme og opkast
- Søvnproblemer
- Angst og irritabilitet
- I svære tilfælde: delirium tremens
Afhængighed medfører ofte toleranceudvikling, hvor større mængder alkohol bliver nødvendig for at opnå samme virkning.
Alkoholmisbrugs Spektrum
Alkoholproblemer kan variere i sværhedsgrad og manifestere sig forskelligt fra person til person. I den mildere ende finder vi risikoforbrug, hvor personen drikker over Sundhedsstyrelsens anbefalinger uden endnu at have udviklet afhængighed.
I midten af spektret findes skadeligt forbrug, hvor alkoholen begynder at forårsage helbredsproblemer. I den alvorlige ende findes misbrug, hvor personen har mistet kontrollen over forbruget.
Typiske tegn på alkoholmisbrug inkluderer:
- Nedprioritering af sociale og arbejdsmæssige forpligtelser
- Fortsættelse af drikkeri trods negative konsekvenser
- Gentagne mislykkede forsøg på at stoppe
Afhængigheden genopstår ofte hurtigt, selv efter flere års afholdenhed, hvis personen begynder at drikke igen.
Symptomer på Alkoholabstinenser
Alkoholabstinenser opstår når en person med afhængighed pludseligt stopper eller kraftigt reducerer deres alkoholindtag. De manifesterer sig gennem en række karakteristiske fysiske og psykiske reaktioner, som varierer i intensitet og varighed afhængigt af afhængighedens sværhedsgrad.
Fysiske Symptomer
De mest almindelige fysiske tegn på alkoholabstinenser omfatter rysten på hænderne, som ofte er det første synlige symptom. Svedeture og forhøjet kropstemperatur er ligeledes hyppige og kan opstå pludseligt.
Kredsløbsmæssige reaktioner som hurtig puls og hjertebanken er alvorlige symptomer der kræver opmærksomhed. Forhøjet blodtryk kan også forekomme i moderate til svære tilfælde.
Fordøjelsessystemet reagerer ofte med kvalme, opkastning og appetitløshed. I sværere tilfælde kan der opstå kramper, hvilket kræver akut lægehjælp.
Alvorlige fysiske symptomer der kræver øjeblikkelig lægehjælp:
- Voldsomme kramper
- Vedvarende opkastning
- Ukontrollerbar rysten
- Meget høj puls
Psykologiske Symptomer
Angst og indre uro er fremtrædende psykologiske symptomer ved alkoholabstinenser. Mange oplever en intens rastløshed og irritabilitet, som kan være svær at håndtere.
Søvnforstyrrelser er næsten altid til stede og manifesterer sig som insomni eller fragmenteret søvn med mareridt. Ved alvorligere abstinenser kan der forekomme hallucinationer, hvor personen ser, hører eller føler ting, som ikke er der.
Koncentrationsbesvær og forvirring er almindeligt. I svære tilfælde kan der udvikles delirium tremens, en potentielt livstruende tilstand der kræver akut hospitalsindlæggelse.
Humørsvingninger er udbredte, og mange oplever en dyb depression eller ekstrem anspændthed, der først letter når abstinenserne aftager.
Symptomernes Varighed
De første alkoholabstinenssymptomer begynder typisk 6-12 timer efter sidste alkoholindtag. De milde symptomer som let rysten, svedtendens og uro opstår først.
Efter 24-48 timer intensiveres symptomerne ofte og når deres højdepunkt. Det er i denne periode risikoen for kramper og alvorligere komplikationer er størst. Særligt udsatte patienter kan udvikle delirium tremens 48-72 timer efter sidste indtag.
For de fleste aftager de akutte fysiske abstinenser efter 5-7 dage. Nogle psykologiske symptomer som angst, søvnproblemer og irritabilitet kan dog vare ved i uger eller måneder som del af et post-akut abstinenssyndrom.
Varigheden påvirkes af flere faktorer:
- Drikkemønsterets varighed og intensitet
- Tidligere abstinenserfaringer
- Generel helbredstilstand
- Eventuel medicinsk behandling af abstinenserne
Årsager til Abstinenser
Alkoholabstinenser opstår når kroppen har udviklet afhængighed og pludselig ikke får tilført alkohol. Dette er en fysiologisk reaktion, der typisk begynder 6-24 timer efter sidste indtagelse.
Fysiologisk Afhængighed
Ved regelmæssig alkoholindtagelse tilpasser hjernen og nervesystemet sig alkoholens tilstedeværelse. Alkohol virker hæmmende på centralnervesystemet, og kroppen kompenserer ved at øge produktionen af stimulerende neurotransmittere. Når alkoholindtagelsen ophører, fortsætter denne øgede stimulering, hvilket skaber abstinenser.
GABA-receptorer i hjernen påvirkes særligt af langvarig alkoholindtagelse. Disse receptorer bliver mindre følsomme over tid, og når alkoholen fjernes, opstår der ubalance i hjernens kemi.
Kroppens tilpasning til alkohol sker gradvist, og jo længere tid alkoholmisbruget har stået på, desto kraftigere bliver abstinenserne. Mængden af indtaget alkohol spiller også en væsentlig rolle.
Alkoholmisbrug og Sundhed
Langvarigt alkoholmisbrug medfører alvorlige konsekvenser for kroppens sundhedstilstand. Leveren, der er ansvarlig for at nedbryde alkohol, bliver belastet og kan udvikle fedtlever, leverbetændelse eller skrumpelever.
Alkoholafhængighed påvirker også hjernens funktioner, særligt hjernens belønningssystem, hvilket forstærker den psykiske trang til alkohol.
Abstinenser signalerer at kroppen har udviklet tolerance over for alkohol. Dette er en advarsel om, at der er sket ændringer i kroppens fysiologi og kan betragtes som et tidligt tegn på alkoholisme.
Faktorer der påvirker abstinensernes sværhedsgrad:
- Daglig alkoholmængde
- Varighed af alkoholmisbruget
- Tidligere episoder med abstinenser
- Generel helbredstilstand
Behandling af Alkoholabstinenser
Alkoholabstinenser kræver omhyggelig behandling for at håndtere både fysiske og psykiske symptomer. Effektiv abstinensbehandling kombinerer medicinsk intervention, professionel overvågning og langsigtede støttestrategier.
Detox og Indlæggelse
Afrusning (detox) er det første skridt i abstinensbehandling. Ved svære abstinenser anbefales indlæggelse på hospital eller behandlingscenter, hvor patienten kan overvåges 24 timer i døgnet. Dette er særligt vigtigt ved risiko for delirium tremens eller kramper.
Indlæggelsen varer typisk 5-10 dage, afhængigt af abstinensernes sværhedsgrad. I denne periode fokuseres der på at stabilisere patientens fysiske tilstand gennem væskebalance, vitamintilskud (særligt B-vitamin) og medicinsk behandling.
Ved mildere abstinenser kan ambulant behandling være tilstrækkelig, hvor patienten bor hjemme og kommer til regelmæssige kontroller.
Medicinsk Overvågning
Den medicinske behandling af alkoholabstinenser omfatter primært benzodiazepiner som Risolid eller Klopoxid. Disse præparater virker beroligende og reducerer risikoen for kramper og andre alvorlige komplikationer.
Doseringen tilpasses individuelt og nedtrappes gradvist over 7-10 dage. Ved sværere abstinenssymptomer kan behandlingen startes med højere doser, eksempelvis 200 mg chlordiazepoxid.
Sundhedspersonalet overvåger vitale tegn som:
- Blodtryk
- Puls
- Temperatur
- Bevidsthedsniveau
- Abstinenssymptomer
Supplerende behandling omfatter ofte vitamintilskud, særligt B1-vitamin (thiamin) for at forebygge Wernicke-Korsakoffs syndrom.
12-Trins Programmer og Støttegrupper
Efter den akutte abstinensfase spiller støttegrupper som Anonyme Alkoholikere (AA) en vigtig rolle i langtidsbehandlingen. AA’s 12-trins program hjælper med at opbygge et alkoholfrit liv gennem struktur og fællesskab.
Møderne foregår regelmæssigt og er tilgængelige i de fleste danske byer. Deltagelse er gratis og anonym. Nye medlemmer får ofte en “sponsor” – en erfaren AA-deltager, der kan støtte i vanskelige perioder.
Andre støttegrupper omfatter:
- Minnesota-behandling
- SMART Recovery
- Pårørendegrupper
Disse fællesskaber giver mulighed for at dele erfaringer med ligesindede og lære strategier til at håndtere alkoholtrang.
Terapeutisk Uddannelse og Rådgivning
Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er en effektiv behandlingsform, der hjælper patienten med at identificere og ændre tankemønstre, der fører til alkoholmisbrug. Terapien fokuserer på at udvikle coping-strategier og handleplaner for risikosituationer.
Motiverende samtale anvendes til at styrke patientens egen motivation for forandring. Rådgivningen kan foregå individuelt eller i grupper, ofte som del af et struktureret behandlingsforløb.
Undervisning om alkoholens skadevirkninger og afhængighedens natur udgør også en vigtig del af behandlingen. Dette omfatter information om:
- Alkoholens påvirkning af hjernen og kroppen
- Genkendelse af triggere
- Teknikker til at håndtere trang
- Forebyggelse af tilbagefald
Terapeutisk behandling kombineres med praktisk hjælp til at håndtere sociale og økonomiske problemer, der kan være opstået under misbruget.
Pårørende og Families Rolle
Når en person har et alkoholmisbrug, er det hele familien, der påvirkes. De pårørende oplever ofte både følelsesmæssige udfordringer og praktiske problemer i hverdagen.
Pårørendes Påvirkning
Familiemedlemmer til alkoholmisbrugere lever ofte i en konstant tilstand af usikkerhed og stress. Børn kan udvikle angst, depression og adfærdsproblemer som følge af en opvækst med alkoholproblemer i familien.
Voksne pårørende oplever typisk symptomer som søvnproblemer, koncentrationsbesvær og nedsat livskvalitet. Mange udvikler såkaldte medafhængige adfærdsmønstre, hvor de tilsidesætter egne behov for at håndtere misbrugerens problemer.
De emotionelle konsekvenser kan være alvorlige: skam, skyld, vrede og sorg er almindelige følelser. Undersøgelser viser, at pårørende har øget risiko for selv at udvikle psykiske lidelser og misbrugsproblemer.
Typiske reaktioner hos pårørende:
- Benægtelse af problemets omfang
- Overtagelse af ansvar for misbrugerens handlinger
- Social isolation for at skjule problemet
- Konstant følelsesmæssig belastning
Støtte og Interventioner for Familier
Pårørende har også brug for hjælp – ikke kun den person, der har alkoholproblemet. Der findes flere muligheder for støtte til familier berørt af alkoholmisbrug i Danmark.
Alkolinjen tilbyder anonym og gratis rådgivning til pårørende. Her kan man få vejledning om, hvordan man bedst støtter den drikkende, samtidig med at man passer på sig selv.
Familieorienteret alkoholbehandling involverer hele familien i behandlingsprocessen. Denne tilgang anerkender, at helingsprocessen kræver ændringer i familiedynamikken.
Pårørendegrupper giver mulighed for at møde andre i samme situation. Det kan reducere følelsen af isolation og give praktiske værktøjer til at håndtere hverdagen.
For børn i familier med alkoholproblemer findes særlige støttetilbud, herunder børnegrupper og individuelle samtaler. Tidlig intervention er afgørende for at forebygge langsigtede konsekvenser hos børnene.
Livsstilsændringer og Selvhjælp
At komme sig efter alkoholabstinenser kræver både akut medicinsk hjælp og langsigtede strategier for at forebygge tilbagefald. Fokuserede livsstilsændringer og selvhjælpsteknikker kan give den nødvendige struktur til at håndtere hverdagens udfordringer uden alkohol.
Håndtering af Triggere
At identificere og håndtere triggere er afgørende for at undgå tilbagefald. Triggere kan være sociale situationer, følelsesmæssige tilstande eller specifikke steder, der vækker trangen til alkohol.
En effektiv strategi er at føre triggerdagbog hvor personen noterer:
- Hvornår trangen opstår
- Hvilke følelser der er forbundet med trangen
- Hvilke situationer der udløser trangen
Ved at kende sine triggere kan man udvikle alternativer og undgåelsesstrategier. Hvis stress er en trigger, kan meditation eller motion være effektive alternativer. Hvis sociale sammenkomster med alkohol er problematiske, kan man planlægge exit-strategier på forhånd.
Det er vigtigt at øve sig i at sige “nej tak” til alkohol og have forberedte svar klar når man bliver tilbudt en drink. Kontrol over triggersituationer giver gradvist øget selvtillid og mestringsfølelse.
Opbygning af et Støttende Netværk
Et stærkt støttenetværk er uvurderligt i helingsprocessen. Personer der oplever alkoholabstinenser bør omgive sig med mennesker der støtter deres ædruelighedsmål.
Professionelle støttemuligheder:
- Samtaler med alkoholrådgivere
- Deltagelse i Anonyme Alkoholikere eller lignende støttegrupper
- Regelmæssige opfølgninger hos læge eller behandler
Familie og venner kan inddrages i processen, men det er vigtigt at være selektiv. Nogle relationer kan være triggere i sig selv, særligt hvis de involverer alkohol eller et usundt dynamik.
Online fællesskaber og støttegrupper kan være værdifulde supplementer, især for personer der bor i områder med begrænsede behandlingsmuligheder eller som foretrækker anonymitet. Disse grupper kan give døgnåben støtte og forståelse fra ligesindede.
Selvtillidsopbygning
Genopbygning af selvtillid er centralt i restitutionsprocessen efter alkoholabstinenser. Mange oplever skam og skyld over deres alkoholproblem, hvilket kan underminere selvværdet.
Sæt små, opnåelige mål i begyndelsen:
- Én ædru dag ad gangen
- Deltagelse i sociale begivenheder uden alkohol
- Genoptagelse af tidligere interesser og hobbyer
Det er effektivt at fejre små sejre undervejs. Hver dag uden alkohol er en præstation der fortjener anerkendelse. Nogle finder hjælp i at bruge belønningssystemer hvor de sparer penge der ellers ville være brugt på alkohol.
At lære nye færdigheder til at håndtere stress og negative følelser uden alkohol styrker selvtilliden betydeligt. Mindfulness, åndedrætsøvelser og afspændingsteknikker kan være værdifulde værktøjer. Når personen mærker øget kontrol over deres reaktioner og følelser, stiger selvtilliden naturligt.
Komorbiditet og Andre Afhængigheder
Personer med alkoholafhængighed har ofte samtidige psykiske lidelser eller afhængighed af andre rusmidler, hvilket komplicerer både diagnose og behandling betydeligt. Disse samtidige tilstande påvirker hinanden og forværrer ofte det samlede sygdomsbillede.
Alkohol og Psykiske Lidelser
Ved alkoholisme ses hyppigt samtidige psykiske lidelser, også kaldet dobbeltdiagnoser. Særligt depression og angstlidelser forekommer ofte sammen med alkoholproblemer, hvor alkoholen ofte bruges som selvmedicinering.
Bipolar lidelse og skizofreni ses også hyppigt samtidig med alkoholafhængighed, hvilket komplicerer behandlingen væsentligt. Behandling af begge tilstande samtidig er afgørende for et vellykket forløb.
De psykiske symptomer kan både være udløst af alkoholmisbruget eller have eksisteret forud for dette. Ved abstinenssyndrom kan der opstå alvorlige psykiske symptomer som angst, depression og i værste fald psykoser.
Integreret behandling, der samtidig adresserer både alkoholafhængighed og psykisk lidelse, giver bedre resultater end separate behandlingsforløb.
Poly-afhængighed
Poly-afhængighed refererer til samtidig afhængighed af flere rusmidler og ses ofte hos personer med alkoholproblemer. Fysisk afhængighed af flere stoffer komplicerer abstinenssymptomer og behandling betydeligt.
Særligt kombinationen af alkohol og kokain er udbredt, hvor kokain kan give en falsk følelse af ædruelighed og dermed føre til øget alkoholindtag. Denne kombination belaster hjertet og leveren voldsomt.
Andre hyppige kombinationer omfatter alkohol sammen med cannabis, benzodiazepiner eller opioidholdige lægemidler. Ved disse kombinationer øges risikoen for overdosis markant.
Adfærdsmæssige afhængigheder som ludomani og sexafhængighed ses også hyppigere hos alkoholafhængige personer. Fælles for disse afhængigheder er, at de aktiverer hjernens belønningssystem.
Behandling af poly-afhængighed kræver specialiseret indsats, hvor de forskellige afhængigheder behandles samtidigt og med forståelse for deres indbyrdes påvirkning.
Samfundets Syn på Alkoholabstinenser
Alkoholabstinenser har længe været omgærdet af både misforståelser og manglende viden i det danske samfund. Dette har medført udfordringer for både individer, der søger hjælp, samt for sundhedssystemets tilgang til behandling og forebyggelse.
Stigmatisering og Skam
Mange mennesker, der oplever alkoholabstinenser, mødes ofte med stigmatisering. Denne stigmatisering kan føre til, at personer undlader at søge hjælp i tide, hvilket forværrer deres situation betydeligt.
Skam og tabu spiller en væsentlig rolle i dette problem. Når personer med alkoholafhængighed oplever abstinenser, kan de føle sig som en byrde eller føle, at deres problemer er selvforskyldte.
I Danmark har der historisk været en tendens til at se alkoholproblemer som et personligt anliggende snarere end som et sundhedsproblem. Dette syn har langsomt ændret sig, men stadig findes der barrierer i form af social fordømmelse.
Familiemedlemmer til personer med alkoholproblemer kan også opleve “associeret stigma”, hvor de føler skam over situationen og dermed isolerer sig socialt.
Forebyggelse og Uddannelse i Samfundet
Danmark har i de seneste år intensiveret indsatsen omkring forebyggelse af alkoholproblemer. Sundhedsstyrelsen og forskellige organisationer arbejder aktivt med at informere om risici ved alkoholmisbrug.
Vigtige forebyggelsesinitiativer:
- Oplysningskampagner om alkoholabstinensers alvorlige karakter
- Uddannelse af sundhedspersonale i håndtering af abstinenser
- Lavtærskeltilbud, hvor personer kan søge hjælp anonymt
Forståelsen af at behandling af abstinenssymptomer er en sundhedsfaglig opgave har vundet indpas. Dette har ført til bedre behandlingsforløb og færre komplikationer.
Der er dog stadig behov for at styrke den generelle viden i befolkningen om abstinensers fysiologiske natur. Mange ved ikke, at abstinenser ikke kun er et spørgsmål om viljestyrke, men har rod i hjernens udvikling af tolerans.
Langsigtede Sundhedseffekter
Vedvarende alkoholmisbrug påvirker kroppen på flere måder og kan føre til alvorlige sundhedsproblemer over tid. Disse skader udvikler sig ofte gradvist og kan ramme vitale organer i kroppen.
Alkoholisme og Sundhedsrisici
Langvarig alkoholindtagelse kan medføre betydelige skader på lever, hjerte og nervesystem. Vedvarende alkoholmisbrug kan resultere i leverlidelser som fedtlever, alkoholisk hepatitis og til sidst skrumpelever (cirrose), der kan være livstruende.
Hjerte-kar-systemet påvirkes også negativt, hvor forhøjet blodtryk, hjerterytmeforstyrrelser og kardiomyopati (svækket hjertemuskel) kan udvikles. Dette øger risikoen for hjertesvigt og slagtilfælde markant.
Nervesystemet tager skade i form af polyneuropati, der medfører følelsesløshed og smerte i ekstremiteterne. Desuden kan alkoholisme føre til alkoholisk demens og Wernicke-Korsakoffs syndrom med hukommelsestab.
Derudover ses ofte fordøjelsesproblemer, hormonelle forstyrrelser og svækket immunforsvar. Dette gør kroppen mere modtagelig for infektioner og forlænger helingstiden.
Alkoholafhængighed og Kræft
Alkohol er klassificeret som et gruppe 1-karcinom, hvilket betyder, at det er direkte kræftfremkaldende for mennesker. Risikoen stiger proportionelt med mængden af indtaget alkohol.
Særligt øges risikoen for kræft i mundhulen, svælget, struben, spiserøret og leveren. Forskning viser, at selv moderat alkoholforbrug kan øge risikoen for disse kræftformer med 20-30%.
For kvinder er sammenhængen mellem alkohol og brystkræft veldokumenteret. Hver daglig genstand øger risikoen for brystkræft med cirka 7-10%. Dette skyldes alkohols påvirkning af østrogenniveauet i kroppen.
Alkohol nedbrudt til acetaldehyd i kroppen kan beskadige DNA og forhindre cellernes naturlige reparationsmekanismer. Dette skaber gunstige betingelser for kræftudvikling.
Kombinationen af alkohol og tobak forstærker de kræftfremkaldende effekter betydeligt, især for kræft i de øvre luftveje og fordøjelseskanalen.
Hyppigt stillede spørgsmål
Alkoholabstinenser varierer både i sværhedsgrad og symptomer fra person til person. De kan opstå inden for få timer efter sidste indtag og varer typisk 3-7 dage afhængig af alkoholforbrugets omfang og varighed.
Hvad er symptomerne på psykiske abstinenser ved alkoholafhængighed?
Psykiske abstinenser ved alkoholafhængighed omfatter ofte angst, uro og irritabilitet. Søvnproblemer og mareridt er også almindelige og kan være meget belastende for personen.
Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer forekommer hyppigt og kan vare ved længe efter de fysiske symptomer er forsvundet. Depression og humørsvingninger er ligeledes udbredte psykiske abstinenssymptomer.
I sværere tilfælde kan der opstå hallucinationer og vrangforestillinger, som kræver akut medicinsk behandling.
Hvordan påvirker mangel på B-vitamin abstinenser relateret til alkohol?
Mangel på B-vitaminer, særligt B1 (thiamin), kan forværre alkoholabstinenser betydeligt. Ved langvarigt alkoholmisbrug er vitamindepot ofte udtømte, da alkohol hæmmer optagelsen af vitaminer.
B-vitaminmangel kan føre til Wernicke-Korsakoffs syndrom, en alvorlig neurologisk tilstand med symptomer som forvirring, synsforstyrrelser og gangbesvær. Dette kan resultere i permanente hjerneskader hvis det ikke behandles.
Derfor gives B-vitamintilskud ofte som standardbehandling til personer med alkoholabstinenser for at forebygge neurologiske komplikationer.
Hvor hurtigt efter ophør med alkoholindtag kan man forvente abstinenssymptomer?
Abstinenssymptomer begynder typisk 6-12 timer efter sidste alkoholindtag. De mildere symptomer viser sig først, såsom svedtendens, kvalme og let rysten.
Efter 12-24 timer kan symptomerne forværres med øget rysten, angst, forhøjet blodtryk og puls. For personer med svær afhængighed kan symptomerne blive livstruende.
Det er vigtigt at bemærke, at alkoholabstinenser kan udvikle sig selv om der stadig er alkohol i blodet, hvis alkoholniveauet falder markant fra det vanlige.
Hvor lang er typisk varigheden af abstinenser ved alkoholophør?
Alkoholabstinenser varer typisk fra tre til syv dage, men dette kan variere betydeligt fra person til person. De fysiske symptomer topper ofte på anden eller tredje dag.
For personer med mindre alvorlig afhængighed kan symptomerne aftage efter 3-4 dage. Ved sværere afhængighed kan abstinenserne vare en uge eller længere.
Nogle psykiske symptomer som angst, søvnforstyrrelser og humørsvingninger kan dog vare i uger eller måneder efter de akutte abstinenser er overstået, hvilket kaldes protraheret abstinenstilstand.
Hvilke typer medicin anvendes oftest til behandling af alkoholabstinenser?
Benzodiazepiner er den mest anvendte medicintype til behandling af alkoholabstinenser. De virker ved at dæmpe det overaktive nervesystem og forebygge kramper og delirium tremens.
Chlordiazepoxid (Risolid) er særligt udbredt i Danmark til behandling af abstinenser. Andre muligheder inkluderer diazepam (Stesolid) og oxazepam ved lever påvirkning.
Ved svære abstinenser kan antiepileptika eller antipsykotika også anvendes. B-vitaminer, særligt thiamin, gives samtidig for at forebygge neurologiske komplikationer.
Hvilke fysiske reaktioner kan man opleve ved abstinenser fra alkohol, såsom svimmelhed?
Svimmelhed er meget almindelig ved alkoholabstinenser og kan skyldes både dehydrering og det overaktive nervesystem. Andre fysiske reaktioner omfatter hjertebanken, svedeture og rysten.
Kvalme, opkastning og nedsat appetit forekommer hyppigt og kan føre til dehydrering og elektrolytforstyrrelser. Hovedpine og et generelt ubehag i kroppen er også typiske symptomer.
I mere alvorlige tilfælde kan der opstå kramper og febertilstande. Ved sådanne symptomer bør man kontakte egen læge eller vagtlæge for akut behandling.
