Uafhængig guide til behandling, rådgivning og støtte

Find hjælp i nærheden →

Opioidabstinenser: Symptomer, forgiftning og hjælp

Mulige symptomer, faretegn og hjælp ved ophør med opioider.

Sundhedsguide · Opioider og hjælp

Uro, sved, mavebesvær og søvnproblemer kan opstå, når man mindsker eller stopper et opioid. Det gælder også efter brug af ordineret smertemedicin. Her kan du læse, hvad der kan være abstinenser, hvad der i stedet kan være en farlig forgiftning, og hvem du kan kontakte for hjælp.

Redaktionelt udarbejdet af Misbrugscenter.dk · Kildekontrolleret 1. november 2026

Mistanke om opioidforgiftning? Ring 112

En person, der er meget sløv eller bevidstløs, ikke kan vækkes, trækker vejret langsomt, snorkende eller unormalt, eller har blålige læber, kan være forgiftet. Ring 112 med det samme. Vent ikke på, at det »bare er abstinenser« eller går over af sig selv.

Vurder, om personen trækker vejret normalt. Hvis vejrtrækningen mangler eller ikke er normal, så start hjerte-lunge-redning efter alarmcentralens instruktion. Har du naloxon til rådighed, kan det gives uden at forsinke 112 eller genoplivning. Bliv hos personen, også hvis vedkommende vågner: modgiften kan virke kortere tid end opioidet.

Ring 112 ved akut fare
Reaktioner er forskellige

Uro, sved, søvnbesvær og mavegener er mulige symptomer – ikke en personlig tidsplan.

Recept er ikke misbrug

Fysisk tilvænning og abstinenser kan forekomme efter ordineret behandling uden at bevise en afhængighedsdiagnose.

Du kan søge hjælp

Kontakt ordinerende læge ved medicin eller kommunens rusmiddelcenter ved problematisk brug. Du behøver ikke selv vælge behandling.

Hvad er opioidabstinenser?

Opioider er stoffer, som blandt andet virker smertestillende. Gruppen omfatter eksempelvis morfin, tramadol, oxycodon, metadon, heroin og fentanyl. Nogle er ordinerede lægemidler; andre kan bruges uden for behandling. Forskellige opioider har forskellig virkning og varighed, så et forløb kan ikke beskrives med én standardplan.

Når kroppen har tilpasset sig regelmæssig brug, kan det give ubehagelige reaktioner at tage mindre eller stoppe. Det kaldes abstinenser. Det kan ske efter ordineret smertebehandling og betyder ikke i sig selv, at man har et misbrug eller en klinisk afhængighed. Hvis du er i tvivl om dit brug eller din behandling, er en samtale med læge eller rusmiddelbehandling mere nyttig end selvdiagnose. Læs om forskellen mellem tilvænning og problematisk brug.

Hvilke symptomer kan komme ved stop?

Patienthåndbogen og Sundhedsstyrelsen beskriver blandt andet rastløshed, uro, sved, løbende næse, tåreflåd, gåsehud, søvnproblemer, muskel- og kropssmerter, kvalme og diarré. Humøret kan også være påvirket. Symptomerne kan være milde eller mere omfattende. Ikke alle får alle gener, og de kan også skyldes andre sygdomme eller forhold.

Fortæl om andre stoffer og medicin

Hvis du samtidig har brugt alkohol, benzodiazepiner, GHB eller andre stoffer, skal du nævne det, når du søger hjælp. Abstinenser fra andre stoffer kan kræve en anden og mere akut sikkerhedsvurdering. Du bør ikke bruge alkohol, beroligende midler eller flere opioider som din egen plan mod generne.

Har du feber, voldsom opkastning eller diarré, stærk psykisk forværring eller symptomer, du ikke kan håndtere, skal du søge en konkret lægelig vurdering. Du behøver ikke vente, indtil et bestemt antal dage er gået. Ved livstruende tilstande følger du 112-ruten ovenfor.

Hvordan skelner man mellem abstinens og forgiftning?

Ved abstinens er uro, sved og mavegener typiske mulige reaktioner. Ved opioidforgiftning kan personen derimod blive meget sløv, være svær at vække og trække vejret langsomt eller slet ikke. Små pupiller kan forekomme, men vent ikke på et bestemt tegn eller forsøg at stille diagnosen på stedet. Kombinationer af stoffer kan gøre billedet uklart.

Hvis vejrtrækning eller bevidsthed er påvirket, så ring 112. En person, der »bare sover rusen ud«, kan have alvorligt nedsat vejrtrækning. Hvis du er usikker på, om det er en forgiftning, er det bedre at ringe end at afvente. Sundhedsstyrelsens vejledning om opioidforgiftning beskriver faresignaler og førstehjælp.

Hvor længe varer opioidabstinenser?

Der findes ikke ét antal timer eller dage, som passer til alle opioider og alle mennesker. Forløbet afhænger blandt andet af hvilket stof, hvor længe det er brugt, den konkrete behandling, helbred og anden medicin eller andre stoffer. Et skema fra en anden persons forløb er derfor ikke en sikker nedtrapningsplan for dig.

Hvis du tager smertemedicin på recept, så aftal ændringer med den læge, der behandler dig; stop eller genoptag ikke behandlingen efter råd fra en generel artikel. Har du fået svære gener ved tidligere forsøg, eller er du usikker på, hvad en pille indeholder, så sig det tydeligt ved kontakten. Den generelle guide til afvænning forklarer, hvorfor stof og situation ændrer vurderingen.

Hvad kan du gøre nu?

Du behøver ikke vide, om det er »abstinenser« eller »afhængighed«, før du søger hjælp. Gør næste skridt konkret:

  • Ved ordineret opioid: Kontakt den læge eller afdeling, som behandler dine smerter, og fortæl om dosisændringer og gener. Ved komplekse smerter kan der være brug for samarbejde med en smerteklinik.
  • Ved brug, der er svært at styre: Kontakt kommunens rusmiddelcenter direkte. Du behøver ikke en henvisning fra egen læge for at tage kontakt.
  • Ved svære symptomer eller blandingsbrug: Kontakt læge eller lægevagt for vurdering; ved påvirket vejrtrækning, bevidstløshed eller anden livstruende tilstand ring 112.

Notér gerne, hvad du har taget, hvornår du sidst tog det, hvad du mærker, og om andre stoffer eller lægemidler er involveret. Det hjælper fagpersonen med at vurdere situationen; du skal ikke selv beregne en medicinsk nedtrapning. Brug oversigten over rusmiddelcentre som indgang, og bekræft stedets aktuelle kontaktoplysninger hos kommunen.

Hvilken behandling kan hjælpe?

Hjælpen afhænger af din situation. En fagperson kan vurdere symptomer, smertetilstand, andre lægemidler og behovet for støtte eller medicinsk behandling. Patienthåndbogen beskriver, at medicin kan bruges mod svære opioidabstinenser, og at nogle mennesker får brug for en lægeligt styret behandling med opioidmedicin. Det er ikke en anbefaling om et bestemt præparat, dosis eller en metode til selvbehandling.

Hvis brugen er blevet problematisk, kan kommunens rusmiddelbehandling hjælpe med en individuel plan og opfølgning. Hvis du er bekymret for at begynde igen, kan du også læse om hjælp ved tilbagefald. Misbrugscenter.dk er en informations- og oversigtsportal, ikke et behandlingssted.

Ofte stillede spørgsmål

Kan tramadol og anden receptmedicin give abstinenser?

Ja. Tramadol er et opioid, og abstinenser kan opstå efter brug af opioider, også når medicinen har været ordineret. Tal med din behandlende læge før ændringer i medicinen.

Er opioidabstinenser det samme som en overdosis?

Nej. Abstinenser kan komme ved nedsat brug eller ophør. En meget sløv person med langsom eller unormal vejrtrækning kan være forgiftet: Ring 112 straks.

Kan jeg trappe ned på egen hånd?

En generel nedtrapningsplan passer ikke til alle. Tal med ordinerende læge ved receptmedicin eller med kommunens rusmiddelbehandling, især hvis du har stærke gener eller bruger flere stoffer.

Skal lægen henvise mig til et rusmiddelcenter?

Nej, du kan selv kontakte kommunens rusmiddelcenter. Lægen er samtidig relevant ved medicinske symptomer og ordineret behandling.

Kilder og metode

Indholdet er kildekontrolleret 1. november 2026 mod danske sundhedsmyndigheder og Patienthåndbogen. Symptomer, behandling og akutte handlinger er afgrænset; der gives ingen fast abstinensvarighed eller individuel medicinplan. Ingen navngiven kliniker har reviewet artiklen, og den indeholder ingen betalte anbefalinger.

Læs også

Få hjælp uden at stå alene

Kontakt din læge ved ordineret medicin eller et kommunalt rusmiddelcenter ved problematisk brug. Misbrugscenter.dk hjælper dig med at finde information og kontaktmuligheder; vi tilbyder ikke selv behandling.

Find et rusmiddelcenter
Del artiklen: